Teamlead
Vil du stå i spidsen for Saphes nye tekniske team og være med til at bygge løsninger, kompetencer og retning fra bunden?
Hos Saphe søger vi en erfaren Teamlead, der har både teknisk dybde og lyst til at lede et tværfagligt team. Du får stor indflydelse på teknologi, mennesker og den måde, vi bygger fremtidens B2B-løsninger.
Om Saphe
Saphe er på en vækstrejse, hvor vores mission er klar: Vi vil gøre mobilitet smartere og trafikken mere sikker. Mere end 750.000 bilister i Europa stoler allerede på vores løsninger, og vi bygger videre med høj faglighed og stærk teknologi i ryggen.
Vi udvider nu også med en stærk B2B-satsning, hvor du får mulighed for at være med til at forme fundamentet for nye produkter og løsninger.
Hos os bliver du en del af en kultur præget af glæde, ordentlighed og engagement. Vi fejrer vores sejre - nogle gange med champagne og kagemand, andre gange med softice til hele huset eller en kollega, der hopper i fjorden.
Vi tror på, at kvalitet starter med trivsel, og vi passer godt på hinanden. Her er der kort fra idé til handling, stor respekt for faglighed og en uformel tone, hvor det både skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.

Din rolle
Som Teamlead bliver du én drivende kraft i vores nye B2B-team. Du har det overordnede ansvar for at sikre både fremdrift og kvalitet i leverancerne. Du får en nøglerolle i at sætte retning for et område, der bliver strategisk vigtigt for Saphe.
Du vil være med til at:
- Gå i dialog med kunder, forretning og stakeholders for at afstemme behov og løsninger
- Bygge og udvikle et stærkt team på tværs af teknologier
- Sikre at B2B-løsningerne er afstemt med den overordnede tekniske retning og arkitektur.
- Skabe struktur, prioritere og sikre fremdrift i projekterne
Rollen kombinerer teknisk forståelse med ledelse og koordinering. Du er både leder og faglig sparringspartner - og du motiveres af at få både mennesker og løsninger til at lykkes.
Dine opgaver
- Teknisk ansvar for løsninger, processer og kvalitet
- Rekruttere, udvikle og have personaleansvar for et team med høj faglighed
- Samarbejde tæt med kommercielle teams og kunder
- Koordinere og optimere samarbejde på tværs af R&D og andre afdelinger i organisationen
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med at lede udviklingsteams, gerne i et miljø hvor både backend, frontend og QA indgår
- Har en pragmatisk tilgang, hvor du balancerer tekniske hensyn med forretningsmål og sikrer tæt samarbejde på tværs af teams - så løsningerne både fungerer i praksis og skaber reel værdi for forretningen
- Trives i en rolle, hvor du både driver fremdrift internt i teamet og fungerer som bindeled til organisationens stakeholders
- Måske har du en baggrund fra konsulentbranchen, så du er vant til at afdække kundebehov og oversætte dem til løsninger, der både matcher forretning og teknisk strategi
Som Teamead hos Saphe får du ikke kun ansvar - du får mulighed for at præge et nyt område fra bunden og skabe rammerne for, hvordan vi bygger fremtidens løsninger.
Vi tilbyder
- Mulighed for at stå i spidsen for en ny strategisk satsning
- Du bliver en central drivkraft i opbygningen af et nyt team - hvor du bidrager til rekruttering, kultur og faglig retning, men altid i tæt samarbejde med ledelse og øvrige team leads
- Et stærkt fagligt miljø med sparring fra andre team leads
- Fleksibilitet og en kultur med høj trivsel
- En arbejdsplads, hvor du kan være dig selv og bidrage til noget større
- Afdeling
- Saphe A/S
- Lokationer
- Aalborg
