Distriktschef til Storkøbenhavn
Vil du være med til at sætte retningen for salget i en virksomhed med et stærkt brand, bæredygtige løsninger og store vækstmuligheder?
På vegne af Bentax søger vi en strategisk og ambitiøs distriktschef, der brænder for relationssalg, forretningsudvikling og at skabe langvarige kunderelationer.
Som distriktschef får du ansvar for at skabe nye kunderelationer, udvikle eksisterende partnerskaber og drive væksten i Storkøbenhavn.
Om jobbet
Som distriktschef får du dit eget distrikt og ansvar fra dag ét. Du arbejder ud fra vores showroom i Brøndby, hvor der er adgang til sparring og videndeling med dygtige kollegaer. Dit fokus er at finde og udvikle nye kunder med potentiale blandt førende virksomheder inden for de liberale erhverv, foodserviceområdet og detailsektoren, samtidig med, at du udvikler eksisterende partnerskaber.
Sådan ser din arbejdsdag ud:
- Du identificerer nye kunder og opbygger relationer, der fører til langsigtede partnerskaber.
- Du rådgiver kunderne og sammensætter løsninger, der matcher deres behov.
- Du deltager i salgsaktiviteter som netværk, messer og events og er altid på udkig efter nye forretningsmuligheder.
- Du bidrager til at styrke og anvende CRM som et strategisk værktøj i salgsarbejdet.
Du får direkte reference til den nationale salgschef, som bidrager med sparring, støtte og løbende udvikling. Du kan derudover se frem til en stilling med mindre fokus på KPI’er og mere på drive, købmandskab og resultater.
Hvem er du?
Du er en erfaren og målrettet salgsprofil med det stærkt drive og en naturlig evne til at skabe tillid og relationer. Du motiveres af at skabe noget nyt og at sætte dit præg på både salgsresultater og kultur.
Vi forventer, at:
- Du har dokumenteret erfaring med B2B-salg – gerne udkørende.
- Du arbejder struktureret, målrettet og trives med at bruge CRM og pipeline som fundamentet for dit salgsarbejde – det er her, du skaber overblik, prioriterer dine indsatser og sikrer resultater.
- Du er en teamplayer og du kan se værdien i at arbejde tværfagligt med dine kolleger.
- Du er en stærk netværker, som skaber værdi for kunderne og spotter forretningspotentiale.
- Du er udadvendt, skaber tillid og kan både finde nye kunder og udvikle eksisterende.
- Du skriver og taler dansk og er vant til at benytte Office 365 og lignende programmer.
- Du bor i Storkøbenhavn og har kørekort.
Måske har du branchekendskab eller erfaring fra en lignende stilling i storkøkken- eller fødevarebranchen, men det er ikke et krav.
Om Bentax
Bentax er en af Danmarks førende leverandører af professionelle kaffeløsninger til erhvervslivet og er Danmarks tredje største kafferisteri.
Vi samarbejder med nogle af verdens stærkeste kaffebrands og leverer både udstyr, service og rådgivning med fokus på kvalitet, bæredygtighed og ansvarlighed.
Hos Bentax tror vi på, at gode relationer og grønne initiativer går hånd i hånd og vi arbejder målrettet på at gøre kaffens rejse mere bæredygtig, fra bønne til kop.
Vores kultur er præget af åbenhed, samarbejde og ambitioner og vi glæder os til at byde endnu en dedikeret kollega velkommen.
Vi tilbyder
- Mulighed for at arbejde med kaffe og kaffeløsninger på højt niveau og repræsentere nogle af markedets stærkeste brands.
- Et selvstændigt ansvar for dit eget distrikt med plads til at sætte dit præg på udviklingen.
- Mulighed for løbende læring og sparring med et stærkt salgs- og serviceteam.
- Attraktiv løn- og bonusordning, hvor din indsats belønnes direkte.
- Mulighed for fri bil.
- Afdeling
- Bentax
- Lokationer
- Bentax Showroom København
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote