Design Manager til Depenbrock Scandinavia
Design Manager - Spillende træner til design og konstruktion af komplekse stål- og landanlæg
Har du solid erfaring med design og dimensionering af stålkonstruktioner – og trives du i spændingsfeltet mellem teknisk fordybelse og koordinering? På vegne af Depenbrock Scandinavia søger vi en Design Manager, der vil stå i spidsen for et mindre, stærkt fagligt team og sikre høj kvalitet i projekter med stor teknisk kompleksitet.
Om Depenbrock Scandinavia og rollen
Depenbrock Scandinavia er den danske division af Depenbrock-koncernen (Depenbrock Baustoffe GmbH) og har med få år på det danske marked allerede etableret sig med stærke resultater. Virksomheden består i dag af ca. 13 medarbejdere, hvor den danske afdeling arbejder selvstændigt og trækker aktivt på den tyske organisation i forhold til maskiner, udstyr, ingeniørkompetencer og IT.
Stillingen som Design Manager er et direkte resultat af virksomhedens ambitiøse vækstplaner, og af et ønske om at styrke det tekniske fundament yderligere. Rollen er en klassisk spillende træner: du sætter retningen, udvikler arbejdet og tager selv fat i de komplekse opgaver, hvor der skal træffes teknisk stærke beslutninger.
Projektporteføljen spænder bredt over Shore-to-Ship-løsninger, bevægelige og faste stålbroer, havne anlæg og andre avancerede stålkonstruktioner. Variationen i projektstørrelser og kompleksitet betyder, at du kommer til at arbejde i et miljø, hvor ingen to dage er ens, og hvor der er rig mulighed for både faglig fordybelse og hurtige tekniske afklaringer.
Kulturen er præget af en åben og ærlig konstruktiv tilgang – man siger tingene, som de er – og der er en stærk hjælpsomhed i teamet. Når der er travlt, løfter alle i flok, og når projekterne er i rolig fase, er der plads til både udvikling, refleksion og kortere dage.
Du får desuden et tæt samarbejde med salg, hvor du bliver teknisk sparringspartner på et højt niveau. Her får du en stærk faglig medspiller i en af Danmarks mest erfarne specialister inden for Shore-to-Ship og havne anlæg. Det giver dig et solidt udgangspunkt for at udvikle løsninger, der både er teknisk gennemarbejdede og forretningsmæssigt skarpe.
Du refererer direkte til den administrerende direktør og får som sagt ansvaret for et specialiseret team bestående af en Design Engineer og en Technical Designer.
Dine primære opgaver
Du bliver en central del af den tekniske produktion, og du vil samtidig være den, der driver koordineringen i designteamet. Dine opgaver omfatter bl.a.:
- Konstruktion og omfattende teknisk dokumentation, herunder CE-mærkning og lovpligtige krav.
- Koordinering på tværs af salg, tilbud, design og projekt – herunder planlægning, prioritering og opfølgning.
- Standardisering af løsninger og deltagelse i produktudvikling med fokus på robusthed og effektivitet.
- 3D-modellering, design og dimensionering af statiske såvel som dynamiske, bevægelige stål- og maskinkonstruktioner – med ansvar for kvalitet og faglig standard.
- Site-målinger og 3D-scanning i projektforløbets tidlige fase (oplæring gives).
- Løbende sparring med de tyske ingeniørteams, når projekter kræver specialistviden eller ekstra kapacitet.
Hvem er du?
Du har en solid, teknisk baggrund og en naturlig autoritet i dit fag.
Vi forestiller os, at du:
- Har gerne 5+ års erfaring med design og dimensionering af konstruktioner.
- Har baggrund som maskiningeniør med interesse for konstruktioner i både stål og beton – eller som konstruktionsingeniør med interesse for mekanik, bevægelige konstruktioner og hydraulik.
- Er du bygningsingeniør ligeledes med interesse for stål og bevægelige konstruktioner er det også en mulighed.
- Har erfaring med relevante CAD- og beregningsværktøjer som Inventor, AutoCAD, Vault, Tekla, Robot e.lign.
- Kommunikerer sikkert på både dansk og engelsk.
- Arbejder struktureret, analytisk og pragmatisk – og følger tingene til dørs.
- Har mulighed for at være fysisk tilsted på projekterne når det er krævet, hvilket vil indebære omkring 10 – 15 rejsedage om året. Rejsedagene kan i stort omfang planlægges
I kulturen hos Depenbrock er det afgørende, at du trives i et miljø med åben og direkte dialog, tager ansvar og bidrager aktivt til fællesskabet – både fagligt og socialt. Derfor forventes det også, at du primært har din daglige gang på kontoret i Randers.
Hvad Depenbrock tilbyder
- Et job med stor indflydelse i en virksomhed i stærk udvikling.
- Et fagligt stærkt miljø med både danske og tyske specialister.
- Forskellige artede projekter i Danmark og Norden
- Mulighed for faglig fordybelse i projekter med reel teknisk tyngde.
- Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde.
- Moderne faciliteter tæt på motorvej og offentlig transport.
- Fri adgang til fitnessrum døgnet rundt samt morgen- og frokostbuffet.
- En konkurrencedygtig lønpakke med pension.
- Afdeling
- Depenbrock Scandinavia
- Lokationer
- Randers