Projektleder
Har du en stærk teknisk forståelse og lyst til at tage ansvar for hele projektforløbet fra første dialog til levering? Trives du i et miljø med frihed under ansvar, faglig udvikling og et stærkt kollegialt fællesskab?
Staermose Industry er en moderne, familieejet produktionsvirksomhed med cirka 80 medarbejdere, som leverer totalløsninger til maskinproducenter, metalindustrien og byggebranchen. Virksomheden er specialiseret i pladebearbejdning, laserskæring, kantbukning, svejsning samt konstruktioner i stål, rustfast stål og aluminium. Her vægtes fleksibilitet, kvalitet, arbejdsglæde og stærke relationer både internt og eksternt særdeles højt.
Om rollen
Som projektleder bliver du bindeleddet mellem kundens behov, vores tekniske muligheder og produktionen. Du får en central rolle i at drive projekter sikkert fra henvendelse til levering og sikre, at både tekniske krav, kvalitet og kundeservice er i fokus.
Du får en bred og alsidig hverdag, hvor du skal tænke både teknisk, kommercielt og praktisk. Du bliver en del af et velfungerende team, hvor samarbejde, videndeling og korte beslutningsveje skaber stærke løsninger og gode resultater.
Dine primære opgaver
Som projektleder får du ansvar for hele ordreforløbet og en bred palet af opgaver:
- Drive og koordinere projekter fra første kundekontakt til endelig levering
- Udarbejde kalkulationer, materialeberegninger og tilbud
- Sikre teknisk afklaring og skabe et solidt beslutningsgrundlag
- Følge op på tilbud og fastholde en tæt og konstruktiv kundedialog
- Oprette, bekræfte og behandle ordrer i ERP-systemet
- Sikre produktionsklart materiale og korrekte tegningsgrundlag
- Koordinere med underleverandører, for eksempel inden for bearbejdning, overfladebehandling og andre specialprocesser
- Samarbejde tæt med produktionen om planlægning, prioritering og flow
- Skabe gennemsigtighed og fremdrift på tværs af organisationen gennem hele projektet
Hvem er du?
Der findes flere indgange til rollen, men fælles for dem er en stærk teknisk forståelse, nysgerrighed og lyst til at tage ansvar.
Vi ser gerne, at du:
- Er produktionsteknolog, konstruktør eller teknisk designer
- gerne med baggrund som klejnsmed, industritekniker, værktøjsmager eller lignende - Har erfaring fra en lignende rolle - eller har viljen og modet til at udvikle dig ind i den
- Har forståelse for stål, rustfast stål og aluminium - eller motivation for at lære det
- Kan læse tegninger og håndtere 3D-filer i Inventor (eller lignende 3D-program) og 2D-tegninger i AutoCAD på brugerniveau
- Arbejder struktureret, selvstændigt og trives med mange parallelle opgaver
- Er stærk i relationer og rådgiver gerne kunder i øjenhøjde
- Kombinerer teknisk indsigt med et naturligt købmandsgen
Som person er du engageret, analytisk og løsningsorienteret. Du tager ansvar helt naturligt og bidrager positivt til samarbejde, kvalitet og udvikling - både for kunden, kollegerne og projektets fremdrift.
Staermose Industry A/S tilbyder
Hos Staermose Industry får du mere end et job. Du får en hverdag, hvor man arbejder tæt sammen, spiller hinanden gode og har reelt indflydelse på både opgaver og udvikling.
Du kan forvente:
• Stor indflydelse på, hvordan du planlægger din dag og løser dine projekter
• En rolle der spænder bredt - materialer, processer og totalløsninger
• Hurtig beslutningskraft - her er ikke lang vej fra idé til handling
• Et stærkt, uformelt kollegaskab i en organisation med ca. 80 medarbejdere
• Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
• Pension, sundhedsforsikring og fleksibilitet i hverdagen
• Mulighed for hjemmearbejde efter aftale
- Afdeling
- Staermose Industry A/S
- Lokationer
- Odder