ERP Solution Architect
Vil du være med til at opbygge et helt nyt globalt ERP-landskab og sætte den arkitektoniske retning for fremtidens digitale platform i en international og kompleks organisation?
ERP Solution architect – Wrist Ship Supply
Asgaard Recruitment søger på vegne af Wrist Ship Supply en ERP Solution architect, som kan kombinere faglig dybde med struktur, overblik og dialog. I rollen bliver du arkitekten, der står på mål for virksomhedens globale ERP-transformation, hvor et ældre AX2012-landskab erstattes af en moderne Dynamics 365 F&O-løsning
Om virksomheden og rollen
Wrist Ship Supply er en global leverandør til shippingbranchen med over 30 lokationer i 20+ lande. Virksomheden leverer alt fra proviant og reservedele til skræddersyede forsyningsløsninger til skibe og offshore-enheder, og er kendt for høj kvalitet, pålidelighed og innovation.
Virksomheden har en ambitiøs transformationsagenda, hvor man som ERP Solution architect bliver nøglepersonen for en fundamental fornyelse af hele ERP-landskabet, hvor det nuværende AX2012-system udfases og erstattes af en ny D365 F&O-platform.
Som ERP Solution architect bliver du en del af afdelingen Digital Arkitektur. Her bliver du ansvarlig for designet af fremtidens ERP-arkitektur og for at sikre, at løsningen bygges efter best practice, teknologisk fremsynethed og global standardisering.
Dine primære opgaver
Designe global ERP-arkitektur og standardisere processer på tværs af 20+ lande
Sætte retning for standardisering, governance og best practice på tværs af lande og forretningsområder
Dokumentere systemer og arkitektur, så løsningen bliver forståelig for både drift, udvikling og forretning
Samarbejde tæt med andre arkitekter, forretningen, drift og eksterne leverandører
Drive “one solution”-tankegangen og bidrage til digitaliseringsinitiativer
Bidrage til et stærkt samarbejdsmiljø præget af videndeling, nysgerrighed og fælles ansvar
Hvem er du?
Du har erfaring som ERP-architect, med solid praktisk erfaring indenfor både implementering drift og videreudvikling af ERP-løsninger i komplekse globale miljøer. Du har dokumenteret erfaring med at opbygge et ERP-landskab fra bunden eller gennem større transformationer og trives med at designe, strukturere og etablere et nyt landskab, herunder fastlæggelse af arkitekturprincipper, integrationsstrategi og governance. Du motiveres af at tage ejerskab for den arkitektoniske retning og træffe langsigtede, holdbare designvalg på tværs af organisationen.
Du drives af muligheden for at påvirke strategiske ERP-beslutninger globalt og har den faglige tyngde of pondus, der skal til for konstruktivt at udfordre og spare med såvel eksterne som interne partnere og leverandører. Samtidig er du fremsynet, nysgerrig og følger aktivt den teknologiske udvikling, så du kan omsætte nye muligheder til robuste og fremtidssikrede arkitektoniske løsninger.
Du trives i rollen som bindeled mellem forretning, IT og udvikling og er vant til at tage ansvar, følge op og drive initiativer til succes.
Vi lægger særligt vægt på:
Erfaring med globale ERP-implementeringer og Dynamics 365 F&O
Stærkt arkitektur- og procesoverblik
Det er en fordel med erfaring af AX2012 og forståelse for overgang fra legacy til moderne ERP
Struktureret og skaber overblik i komplekse miljøer
Klar kommunikation, ansvarsfølelse og faglig nysgerrighed
Hvad tilbyder Wrist Ship Supply?
Du bliver en del af en virksomhed, hvor du kan præge både opgaver og kultur, og hvor dine beslutninger og initiativer har direkte betydning for udviklingen af virksomhedens globale ERP-platform. Her får du ansvar og mulighed for at samarbejde tæt med både forretning, drift og tekniske teams i en organisation, hvor faglig sparring og videndeling sikrer, at alle kan lykkes
Derudover tilbyder de:
Mulighed for at påvirke et globalt ERP-projekt fra start til implementering
Fleksibel hverdag med primært fremmøde på HQ
Et stærkt kollegaskab med høj faglighed, humor og samarbejde
ER DET DIG?
Er du klar til at sætte dit præg på en global ERP-transformation og være med til at forme fremtidens løsninger hos Wrist Ship Supply? Så tøv endelig ikke med at sende os dit CV.
- Afdeling
- Wrist Ship Supply A/S
- Lokationer
- Nørresundby