Senior Financial Controller Nordics
Du har ansvaret for, at den nordiske økonomifunktion hænger sammen og leverer struktur, overblik og et klart beslutningsgrundlag for ledelsen.
Som led i opbygningen af den skandinaviske økonomiorganisation hos Constellation Cold Logistics oprettes nu en ny stilling som Senior Financial Controller Nordics. Stillingen er en stabsfunktion med reference til Finance Director Nordics og med et markant, selvstændigt ansvar for koncernøkonomiske leverancer på tværs af det nordiske cluster.
Rollen er tæt knyttet til resten af det nordiske team og placeres i krydsfeltet mellem drift, rapportering, udvikling og governance. For den rette kandidat er der reelle muligheder for intern karriereudvikling i hele Constellation Cold Logistics’ europæiske organisation.
En nyoprettet rolle med et bredt scope
Som Senior Financial Controller Nordics får du et fagligt tungt og forretningsnært ansvar, hvor du arbejder både operationelt og analytisk med konsolidering, finansiel rapportering, controlling, FP&A, procesforbedringer og harmonisering af økonomiske procedurer på tværs af Norden.
Da rollen er nyoprettet, får du mulighed for at præge indholdet, etablere strukturer og bygge best practice, samtidig med at du leverer på faste, koncernkritiske leverancer. Rollen er hands-on, og du får selv ansvar for centrale processer.
Der forventes ca. 2–4 rejsedage om måneden i Norden og til tider til Group Finance i London.
Kerneopgaver i rollen
Månedlig og kvartalsvis konsolidering samt IFRS- og ledelsesrapportering som beslutningsgrundlag.
Budget- og forecastprocesser samt løbende performanceopfølgning.
Sikring af korrekt lokal regnskabspraksis, skat og compliance i Danmark, Sverige og Norge.
Udvikling og harmonisering af processer, systemer og rapporteringsstrukturer i Norden
Om dig
Vi søger en økonomiprofil med en solid faglig ballast og en struktureret tilgang til økonomistyring. Du har erfaring med at arbejde analytisk og nøgternt i en koncernkontekst og trives med at skabe sammenhæng i økonomiske data og rapportering. Du har blik for både detaljerne og det store billede, og du tager ansvar for at sikre kvalitet og struktur i dit arbejde.
Din baggrund
Du har en regnskabsfaglig uddannelse (fx cand.merc.aud) og erfaring fra en koncernøkonomifunktion, gerne med et internationalt eller nordisk fokus.
Du har arbejdet med konsolidering, IFRS og koncernrapportering og har et indgående kendskab til de processer, der understøtter disse opgaver.
Du har erfaring med FP&A, controlling eller performance management, og du er vant til at arbejde med IT-værktøjer som Business Central, Power BI eller lignende.
Personlige egenskaber
Du trives i en selvstændig rolle, hvor du har ansvar for dine opgaver og processer.
Du arbejder struktureret og grundigt og har høj faglig stolthed.
Du formår at kommunikere klart og jordnært, også i internationale fora, og er samarbejdsorienteret.
Ledelsesstil og kultur
Du vil referere til en leder med et digitalt mindset, samtidig med at stilen er ukompliceret, pragmatisk og jordnær. Der er fokus på gode dialoger, klare leverancer og et professionelt, men uformelt samarbejdsmiljø.
Constellation er i en fase med vækst og professionalisering, hvor man bygger videre på klassiske finansdiscipliner og samtidig skalerer processer og digitalisering på tværs af regioner.
Om Constellation Cold Logistics
Constellation Cold Logistics er en af Europas førende udbydere af temperaturkontrollerede logistikløsninger og opererer som en integreret koncern med betydelig aktivitet i Storbritannien, Holland, Belgien, Spanien og Norden. Virksomheden er ejet af kapitalfonden EQT Infrastructure, som aktivt investerer i at styrke Constellations kapacitet, netværk og digitale løsninger på tværs af Europa.
Constellations forretningsmodel kombinerer moderne, energieffektive kølelagerfaciliteter med skalerbare logistikservices, understøttet af et stærkt fokus på fødevaresikkerhed, compliance og operationel excellence.
Koncernen er i markant vækst gennem både organisk ekspansion og strategiske opkøb, og der arbejdes målrettet på at skabe én samlet, strømlinet og effektiv økonomifunktion, hvor Skandinavien spiller en central rolle.
- Afdeling
- Constellation Cold Logistics A/S
- Lokationer
- Søften, Aalborg
- Remote-status
- Hybrid