IT-konsulent
En bred IT-rolle med ansvar for større løsninger i virksomhed i vækst
Er du typen, der tager ejerskab for komplekse IT-miljøer og først slipper opgaven, når løsningen er gennemtænkt, implementeret og dokumenteret? Trives du med større tekniske opgaver, hvor arkitektur, sikkerhed og stabil drift går hånd i hånd – og hvor du får det samlede ansvar for større projekter og løsninger?
På vegne af FLC Danmark søger vi en IT-konsulent til en rolle med fokus på større projekter og teknisk ansvar. Opgaverne spænder fra migrering af hele organisationer fra on-premises til cloudbaserede løsninger, til optimering og videreudvikling af eksisterende IT-infrastruktur, både on-premises og i Microsoft 365. Derudover får du et primært ansvar for udvalgte, større kunder og fungerer som teknisk tovholder på dine egne kunder.
Stillingen er opstået som følge af en vækstperiode med blandt andet opkøb og kunder i fortsat vækst, hvilket stiller øgede krav til komplekse IT-miljøer. Der er derfor behov for at styrke teamet med endnu en erfaren teknisk profil, der kan arbejde selvstændigt, bevare overblikket og sikre høj kvalitet fra start til slut.
Roller & opgaver
Som IT-konsulent får du mulighed for at præge din egen rolle og opnå stor indflydelse på både opgaver og løsninger i samarbejde med det øvrige team. Du følger projekter fra idé og design til implementering og drift og assisterer Helpdesk og driftsteamet med sager, der eskaleres ved behov.
Helt konkret vil du fungere som den tekniske ansvarlige og tovholder på dine egne projekter og kunder – naturligvis med sparring fra kolleger samt støtte fra en koordinator, som håndterer planlægning og koordinering for dig. Du får base på kontoret, som er placeret nord for Aarhus, men vil kunne forvente en hverdag med en stor mængde kundekontakt og dage ude ved kunderne, samt mulighed for hjemmearbejde.
Du får mulighed for at tage ansvar og bruge din erfaring aktivt i arbejdet med at sikre stabile, veldesignede løsninger for FLCs kunder – i tråd med vores jyske DNA, hvor kvalitet og grundighed er i fokus. Kort sagt: Det skal bare være i orden.
Teamet du bliver en del af
Du bliver en del af FLC’s samlede serviceteam og indgår i en mindre, specialiseret gruppe med høj faglighed og tæt samarbejde, som består af to øvrige IT-konsulenter foruden dig. Teamet ledes af Mikkel, der er servicechef og partner, som selv har en stærk teknisk baggrund. Derudover har man teknisk sparring med supportteamet på ugentlig basis samt efter behov. Du bliver en del af en flad organisation, hvor beslutningsvejene er korte. Derudover prioriterer virksomheden det sociale fællesskab højt med fælles frokost, morgenmad om fredagen og flere årlige sociale arrangementer.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
Design, implementering og migrering af hybrid- og cloudbaserede løsninger, herunder løbende optimering af eksisterende miljøer. Fokus er primært på Microsoft 365, Azure og Entra ID, hvor stabilitet, sikkerhed og skalerbarhed er centrale elementer.
Design, implementering og migrering af Windows Server-miljøer, herunder Hyper-V og øvrige Windows-platforme, samt udvikling af nye løsninger og løbende optimering af eksisterende miljøer.
Håndtering af mere komplekse fejl og performanceproblemer i kundernes systemer, når opgaverne overstiger Helpdesk’ens og driftsafdelingens kompetenceniveau. Her forventes det, at du kan analysere, fejlfinde og løse problemstillinger med høj grad af detaljesans og selvstændighed.
Opsætning, drift og videreudvikling af større netværks- og sikkerhedsløsninger, herunder firewall-konfigurationer, MFA, netværksinfrastruktur og generel IT-sikkerhed på tværs af kundemiljøer. Specifikt ved FortiGate og Unifi udstyr.
Bidrage med solid og bred IT-viden i projekter og strategisk sparring, både som teknisk sparringspartner for salgsafdelingen, herunder godkendelse af løsninger samt rådgivning om arkitektur og best practices.
En struktureret tilgang til sagshåndtering og dokumentation, herunder tidsregistrering.
Hvem er du
Vi forestiller os, at du er en erfaren IT-generalist med stærke tekniske kompetencer og lyst til at tage ansvar. Fagligt ser vi gerne, at du:
Har en baggrund som datatekniker eller tilsvarende – alternativt solid erfaring som IT-konsulent med komplekse opgaver gennem en længere årrække.
Har indgående kendskab og erfaring med Microsoft-services herunder Microsoft-paletten som Windows Server, AD, Microsoft 365 services herunder Azure/Entra ID, administration af Exchange og Exchange Online, samt tilhørende Cloud-services fra Microsoft.
Har bred erfaring med områder som firewall (gerne FortiGate), netværk (gerne UniFi), SAN/storageløsninger.
Har forståelse for IT-sikkerhed- og drift (herunder overvågning, patchopdatering og rapportering) og klientudstyr.
Det er en fordel, hvis du har baggrund fra MSP branchen og klar til at arbejde på tværs af forskellige kunder.
Som person er du service- og kundeorienteret samt handleparat. Du er tryg ved kundedialog og trives i en hverdag, hvor kunden sættes først. Du er i stand til at bevare overblikket, selv når tempoet er højt og sørger for at følge dine opgaver til dørs. Foruden det er du nysgerrig og fagligt ambitiøs og motiveres af udvikling. Du holder dig opdateret med de nyeste udviklinger i branchen for på den måde hele tiden at dygtiggøre dig inden for området.
Vigtigt for FLC er, at du kan identificere dig med deres værdisæt FLASH: Faglighed, Loyalitet, Ansvarlighed, Stolthed og Holdspiller.
Om virksomheden
FLC Danmark er en 100 % danskejet IT-virksomhed, som blev etableret i 1990. Virksomheden tilbyder en lang række tjenester, som omfatter alt fra rådgivning og implementering af IT-infrastruktur til support og vedligeholdelse af systemer. Herudover er FLC Danmark eksperter inden for cloud-løsninger, sikkerhed og erhvervstelefoni. Virksomheden fokuserer på høj kundetilfredshed og tilstræber kontinuerligt at være bedre end konkurrenterne. FLC Danmark har samtidig en aktiv vækststrategi, blandt andet gennem opkøb. De er særligt kendt for langvarige kundeforhold baseret på tillid, transparens og høj faglig kvalitet, hvilket også betyder at over 40 % af kunderne har været hos FLC i mere end 15 år. Sagt på godt Jysk – tingene skal bare være i orden.
Hvis du kan se dig selv i rollen, så vil vi glæde os til at høre fra dig. Upload blot dit CV samt din motivation for at søge jobbet — det er alt, vi har brug for. Vi screener løbende og ansætter, når vi finder det rette match.
- Afdeling
- FLC Danmark ApS
- Lokationer
- Aarhus
- Remote-status
- Hybrid