Projektleder til anlægs- og klimaprojekter
Vær med til at skabe holdbare løsninger, der sikrer stabil forsyning og gør en konkret forskel i hverdagen.
Vil du stå i spidsen for tekniske anlægsprojekter, der har direkte betydning for både miljø og forsyningssikkerhed? Hos Skive Vand får du en central rolle i en mindre, ambitiøs organisation, hvor du følger projekter fra projektering til udførelse– og hvor kvalitet og ansvarlighed vægtes højere end smarte overskrifter.
Om stillingen
Du bliver en nøgleperson i Plan & Projekts anlægsteam på 4 personer, og får ansvar for gennemførelse af anlægs- og klimaprojekter – overdraget fra planlægningen, hvorefter du varetager projektering og byggeledelse ifm. udførelse og slutteligt overleverer til drift.
Rollen er for dig, der ikke kun vil styre projekter på afstand, men som også tager ansvar for kvaliteten i løsningerne og for samspillet med kunder, entreprenører, og rådgivere samt myndigheder.
Du bliver ansvarlig for at dine projekter leverer ift. funktionskrav, fastlagt tid og økonomi, samt bidrager til at sikre en ensartet og høj standard i hele projektporteføljen.
Ansvarsområder
Projektledelse af anlægs- og klimaprojekter
Projektering og teknisk sparring – herunder ledningsprojekter, LAR, bassiner m.m.
Byggeledelse, fagtilsyn og kvalitetssikring
Styring af økonomi, tid og fremdrift
Koordinering med kunder, entreprenører, rådgivere, myndigheder og interne interessenter
Bidrage til udvikling af metoder og løsninger i projekterne
Kvalifikationer
Det forventer vi af dig:
Teknisk baggrund som ingeniør, konstruktør eller tilsvarende
Erfaring med at gennemføre anlægsprojekter i praksis
Evne til at styre projekter selvstændigt – både økonomi, tid og kvalitet
Erfaring med samarbejde på tværs af entreprenører, rådgivere og myndigheder
En struktureret tilgang og blik for at få tingene færdige
At du bidrager til et godt samarbejdsklima i afdelingen, er ansvarlig, kan lide problemløsning og koordinering
Det styrker din profil:
Erfaring fra forsyningsbranchen eller lignende infrastrukturprojekter
Kendskab til projektering af ledningsanlæg og klimaprojekter
Erfaring med byggeledelse og tilsyn
Erfaring med CAD eller digitale projekteringsværktøjer
Skive Vand tilbyder
En fagligt tung rolle med reel indflydelse på projekterne
Mulighed for at følge projekter fra idé til drift
En mindre organisation med korte beslutningsveje og tæt samarbejde
Frihed under ansvar og fleksible arbejdsforhold
Gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse
En arbejdsplads med fokus på ordentlighed, ansvarlighed og kvalitet
Om virksomheden
Skive Vand arbejder med at sikre bæredygtig håndtering af spildevand og stabil vandforsyning til borgere og virksomheder i Skive Kommune. Med ansvar for renseanlæg, ledningsnet og vandværker arbejder organisationen hver dag for en stabil og bæredygtig drift.
Organisationen er kendetegnet ved højt ambitionsniveau, korte beslutningsveje og en stærk vilje om at udvikle løsninger, der holder – både teknisk og miljømæssigt.
- Afdeling
- Skive Vand A/S
- Lokationer
- Skive