Financial Controller
Med erfaring inden for projektøkonomi
Om virksomheden
Beritech A/S er en dynamisk organisation i et produktionsmiljø, hvor styring af projektøkonomi spiller en central rolle i at understøtte forretningen på tværs af flere enheder. Hverdagen er præget af udvikling, forandring og en flad organisation med korte beslutningsveje.
Kulturen er entreprenant og handlekraftig. Det betyder, at du bliver en del af et miljø, hvor der er plads til at tage ansvar, skabe struktur og bidrage aktivt til forbedringer. Medarbejderne værdsætter muligheden for at påvirke udviklingen og være med til at løse nye udfordringer, og virksomheden ser muligheder i stort set alle de opgaver kunderne præsentere dem for, hvilket skaber dynamik. Dette betyder dog også, at processer ikke altid køres på samme måde, og der justeres løbende på tilgangen.
Om rollen
Som Financial Controller får du en central rolle i økonomifunktionen med ansvar for at sikre kvalitet, fremdrift og overblik i de finansielle processer. Rollen er særligt relevant for dig, der har erfaring med projektøkonomi og trives i krydsfeltet mellem controlling, regnskab og driftsnære opgaver.
Du vil komme til at arbejde med analyse og review af regnskabsdata samt produktionsordrer og arbejdsgange før rapportering til koncernen. Håndtering af ikke-standardiserede transaktioner og periodiseringer, især inden for produktions- og arbejdsomkostningsområdet, bliver en vigtig del af arbejdsopgaverne. Rollen er vigtig, fordi du er med til at sikre et retvisende økonomisk grundlag for den daglige drift og den videre rapportering. Du bidrager med struktur, kvalitet og opfølgning i en funktion, hvor både stabile processer og udviklingsopgaver fylder i hverdagen.
Mulighederne i stillingen
Af løbende og fremtidige opgaver kan nævnes automatisering af processer, Business Intelligence og ERP-systemudvikling samt AI, hvor du kan være med til at forme udviklingen af værktøjer og processer.
Du kan forfine dit fagområde og være med til at forme stillingen og bestemme, hvad den skal indeholde over tid og dermed vokse i rollen og på sigt tage mere ansvar
Om teamet og samarbejdet
Du kommer til at refererer til Head of Finance som leder en afdeling med 12 kollegaer, hvoraf 4 sidder på Sjælland. Ledelsesstilen er delegerende og medarbejderne udvises tillid til at arbejde selvstændigt med deres opgaver.
I rollen vil du får berøring og samarbejde med bl.a. Project Controlling og Master Data samt kollegaerne på Sjælland og til tider eksterne økonomikonsulenter i Norge.
Dine opgaver
Drive og understøtte månedsafslutningen, herunder periodiseringer, afstemninger, opfølgning og kvalitetssikring af afslutningsprocesserne.
Sikre korrekt håndtering og opfølgning på igangværende arbejder, projekt- og produktionsordrer samt relaterede bogføringer.
Udarbejde og følge op på rapporter, vurderinger, statistik, månedstal og relevante indberetninger, herunder moms m.v.
Bidrage til ledelsesrapportering samt budget- og forecastprocesser.
Udarbejde likviditetsforecast og understøtte opfølgning på cash flow.
Følge op på finansielle data og sikre et solidt grundlag for videre rapportering.
Sikre høj kvalitet i afstemninger, periodiseringer, regnskabsmæssige vurderinger og øvrige controlling opgaver.
Udarbejde materiale til revision og deltage i årsafslutningen.
Sikre korrekt anvendelse af dimensionskoder og høj datakvalitet i økonomisystemerne.
Understøtte debitoropfølgning, fakturering og øvrige driftsnære opgaver i økonomifunktionen.
Godkende betalinger og bidrage til sikre og effektive finansielle arbejdsgange.
Agere faglig sparringspartner for kolleger i finance og øvrige dele af organisationen.
Det leder vi efter
Du har solid erfaring fra en intern økonomifunktion, gerne kombineret med erfaring fra revision, controlling eller regnskab.
Du har erfaring med månedsafslutning, periodiseringer, afstemninger og årsafslutning.
Du har god forståelse for samspillet mellem drift, regnskab og rapportering.
Du har erfaring med projektøkonomi, herunder opfølgning på igangværende arbejder, sager eller produktionsrelaterede økonomiprocesser.
Du arbejder struktureret, nøjagtigt og tager ansvar for at få opgaver helt i mål.
Du trives i en rolle, hvor du både arbejder hands-on og bidrager til forbedringer.
Du er stærk i samarbejdet med andre og rækker naturligt ud for at skabe fremdrift og sammenhæng.
Foretrukne kvalifikationer
5-6+ års erfaring fra revision, controlling, regnskab eller lignende.
Relevant økonomisk uddannelse, fx HD(R), cand.merc.aud. eller tilsvarende. Stærk praktisk erfaring kan opveje formel uddannelse.
Kendskab til produktionsøkonomi og afstemninger relateret til produktion og projekter.
Erfaring med ERP-systemer, gerne Business Central.
Erfaring med likviditetsstyring.
Interesse for eller erfaring med BI, automatisering, systemudvikling eller procesforbedringer.
Lidt mere om Beritech
Beritech Group leverer komplette projektløsninger af høj kvalitet til kunder inden for fødevare- og medicinalindustrien. Virksomheden arbejder på tværs af hele værdikæden - fra rådgivning, design og engineering til produktion, montage, installation on site og efterfølgende service. Med mere end 500 medarbejdere bygger Beritech sin succes på stærk faglighed, samarbejde og evnen til at omsætte komplekse kundebehov til løsninger, der fungerer i praksis.
Beritech har en klar ambition om at understøtte produktionen af sikre, prisoverkommelige og højkvalitets fødevarer og lægemidler. Virksomheden arbejder med en helhedsorienteret tilgang til projekter og har fokus på kvalitet, dokumentation, innovation og langvarige partnerskaber med kunderne.
- Afdeling
- Beritech A/S
- Lokationer
- Nørresundby