Head of Development
Vil du stå i spidsen for udviklingen af en international softwareplatform med millioner af daglige brugere på tværs af tech stacks?
Head of Development til Admin By Request
Har du ofte flere mulige veje i spil, selv når du ved, hvor du vil hen – fordi det giver dig frihed til at tilpasse undervejs uden at miste sammenhængen?
Trives du med at tage ejerskab og stå i spidsen, når mange muligheder skal omsættes til klare prioriteringer og en tydelig teknisk retning?
Og falder det dig naturligt at skabe overblik og sætte kursen, når flere teams med forskellige perspektiver og interesser skal arbejde fokuseret og sammenhængende?
Så er det måske dig vi leder efter som Head of Development til Admin By Request.
Rollen
Som Head of Development får du det overordnede ansvar for vores udviklingsteams på tværs af platforme og teknologiområder.
Du træder ind i en virksomhed i markant vækst og bliver en del af et udviklingsmiljø med stærke specialister og teamleads, hvor opgaven især bliver at skabe sammenhæng på tværs af teams, sikre tydelige prioriteringer og følge op på, at beslutninger omsættes til handling.
Samtidig får du en nøglerolle i næste fase af vores udvikling, hvor vi blandt andet moderniserer og omlægger centrale dele af vores eksisterende platform, API’er og portaler til et mere moderne .NET-baseret setup.
Rollen spænder derfor bredt mellem strategi, arkitektur, prioritering, teamledelse og daglig fremdrift.
Du refererer til COO og bliver en tæt sparringspartner for ledelse, Product Owners, teamleads og nøglepersoner i udviklingen.
Dine vigtigste ansvarsområder
Du vil blandt andet få ansvar for at:
• Lede og videreudvikle udviklingsorganisationen på tværs af Windows, macOS, Linux og Platform-teamet
• Skabe tydelige prioriteringer og have fokus på, at aftaler, beslutninger og indsatser bliver fulgt til dørs
• Sikre sammenhæng mellem produktprioriteter, tekniske beslutninger og teamets leverancer
• Understøtte teamleads og udviklere i både tekniske, organisatoriske og ledelsesmæssige spørgsmål
• Bidrage aktivt til arkitektur- og teknologivalg, særligt i forbindelse med modernisering af API'er, webportaler og platform
• Skabe gode rammer for samarbejdet mellem udvikling, QA, Product Owners og øvrige dele af organisationen
Din profil
Vi forestiller os, at du har en solid teknisk baggrund og flere års erfaring med ledelse af softwareudviklingsteams.
Du behøver ikke være den dybeste specialist på alle platforme, men du skal have teknisk tyngde nok til at forstå komplekse problemstillinger, stille de rigtige spørgsmål og være en relevant sparringspartner for seniorudviklere, arkitekter og teamleads.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med:
• Ledelse af udviklingsteams, teamleads eller tekniske specialister
• .NET, API’er, webplatforme og modernisering af eksisterende softwareløsninger
• Arkitektur, teknisk gæld, legacy-modernisering og systemer designet til high availability
• At skabe overblik og sikre fremdrift i miljøer med høj teknisk kompleksitet
Som person arbejder du pragmatisk og har blik for, hvornår der skal tænkes langsigtet, og hvornår der skal handles, for at sikre fremdrift her og nu. Du tager naturligt ejerskab og sikrer, at det aftalte bliver fulgt til dørs – både for egne og fælles leverancer. Samtidig har du dømmekraften til at vide, hvornår du skal udfordre og sætte retning, og hvornår du skal lytte til de specialister, der kender detaljerne bedst.
Om Admin By Request
Admin By Request udvikler sikkerhedssoftware til virksomheder over hele verden. Vores løsninger hjælper organisationer med at styrke sikkerheden på tværs af Windows, macOS og Linux.
Vi er en virksomhed med et stærkt produkt, en international kundebase og en udviklingsorganisation i vækst. Kompleksiteten er høj, beslutningsvejene er korte, og kulturen er præget af høj faglighed, ansvarlighed og en pragmatisk tilgang til opgaverne.
Derfor er rollen interessant
Du får mulighed for at træde ind i en central lederrolle i en softwarevirksomhed med et stærkt produkt og en udviklingsorganisation, der står foran en vigtig næste fase.
Du får reel mulighed for at påvirke både teknologi, organisation og måden, vi arbejder på – og sætte dit aftryk på den videre udvikling af Admin By Request.
Vi glæder os til at høre fra dig
Hvis du kan se dig selv i rollen, så vil vi glæde os til at høre fra dig.
Upload blot dit CV – det er alt, vi har brug for.
Vi screener løbende og ansætter, når vi finder det rette match.
- Afdeling
- Admin By Request ApS
- Lokationer
- Aalborg