Quality Control Manager
ROLLEN HOS SAAB NORDIC DEFENCE INDUSTRIES (NDI)
Som Quality Control Manager, QCM hos NDI får du ansvaret for den daglige kvalitetskontrol i produktion, montage og test. Du sikrer, at produkter, komponenter og dokumentation lever op til kundekrav, interne specifikationer samt relevante standarder som ISO 9001 og gerne EN/AS 9100.
Rollen er tæt forankret i produktionen. Du arbejder i tæt samarbejde med teknikere, produktionsmedarbejdere, produktansvarlige og PTA for at sikre, at kvalitetskontrollen fungerer i praksis, og at afvigelser bliver håndteret hurtigt, systematisk og dokumenteret.
Du får reference til CEO og QAM og bliver en central del af virksomhedens samlede kvalitetsorganisation. Du vil samtidig indgå i et tæt samarbejde med en QC Tekniker i produktionsteamet, hvor I sammen sikrer struktur, fremdrift og kvalitet i det daglige QC-arbejde.
NDI er en ordreproducerende produktionsvirksomhed, hvor kvalitet, leveringsevne, teknisk dokumentation og sporbarhed skal gå hånd i hånd. Som QCM bliver du en vigtig drivkraft i at styrke QC-området og sikre, at kvaliteten er forankret helt tæt på produktionen.
DINE KERNEOPGAVER
Planlægge, koordinere og følge op på kvalitetskontrol, test og inspektion i produktion og montage
Sikre kontrol af produkter i henhold til tegninger, specifikationer, kunde- og standardkrav
Dokumentere kvalitetsdata, måleresultater, fejl og afvigelser
Håndtere afvigelser i produktionen og sikre korrekt opfølgning sammen med teknikere, PTA, produktion og QAM
Understøtte root cause-analyser og opfølgning på korrigerende handlinger
Koordinere det daglige QC-arbejde med QC Tekniker
Bidrage til kontrolplaner, testprocedurer, arbejdsinstruktioner og kvalitetsdokumentation
Sikre sporbarhed og korrekt dokumentation på ordreproducerede leverancer
Deltage i interne audits og kundeaudits med fokus på produktionsnær kvalitetskontrol
Bidrage til løbende forbedringer og digitalisering af QC-processer
MULIGHEDER OG UDVIKLINGEN I STILLINGEN
Nordisk og til tider internationalt samarbejde med Saab og kunder.
Du får en hverdag i et engageret team, hvor der er kort fra idé til handling, og hvor kvalitet er forankret fra produktion til ledelsen.
OM DIG
Du har en teknisk baggrund og erfaring med kvalitetskontrol fra en produktionsvirksomhed, gerne inden for elektronik, mekanik, montage, systemintegration eller lignende. Du trives tæt på produktionen og har erfaring med at samarbejde direkte med teknikere og produktionsmedarbejdere om test, inspektion, dokumentation og afvigelseshåndtering.
Du arbejder struktureret, er detaljeorienteret og kan bevare overblikket i en travl ordreproducerende hverdag. Du forstår vigtigheden af sporbarhed, korrekt dokumentation og tydelige kontrolprocesser, og du kan stå fast på kvaliteten, også når der er pres på leverancerne.
Derudover ser vi gerne, at du:
Har erfaring med ISO 9001 og gerne EN/AS 9100
Har erfaring med afvigelser, root cause og korrigerende handlinger
Kan læse og forstå tekniske tegninger, specifikationer og produktionsdokumentation
Kommunikerer klart og jordnært med både produktion, teknikere, QAM og ledelse
Har lyst til at udvikle QC-processer og digital dokumentation
Bor i rimelig afstand fra Nørresundby
Skal kunne sikkerhedsgodkendes
MERE OM SAAB NORDIC DEFENCE INDUSTRIES
Saab Nordic Defence Industries A/S (NDI), med base i Nørresundby og som en del af Saab-koncernen, har siden 1994 specialiseret sig i udvikling og produktion af avancerede Mine Counter Measure (MCM) løsninger til nationale og internationale kunder. Den af NDI udviklede DAMDIC (Danish Mine Disposal Charge) indgår i dag i flåders kapaciteter verden over og udgør, sammen med øvrige MCM-løsninger og tekniske ydelser inden for produktudvikling og prototypefremstilling, en central del af virksomhedens produktion.
Med stærke kompetencer inden for mekanik, elektronik og systemintegration leverer Saab NDI pålidelige og skræddersyede løsninger, der kombinerer solidt håndværk med højteknologi. Virksomheden bygger på stolte danske rødder og en stærk international forankring, hvor kvalitet og innovation går hånd i hånd.
- Afdeling
- Saab Nordic Defence Industries A/S
- Lokationer
- Nørresundby