Senior Customer Insights & Experience Lead
Fra indsigt til design og implementering. Bliv central i udviklingen af kundeoplevelsen hos Saphe.
Har du en naturlig nysgerrighed for at forstå, hvad der ligger bag kundernes adfærd? Og er du den, der kan forene kundeindsigter og oplevelsesdesign til én sammenhængende og stærk enhed
Så er det måske dig, vi leder efter.
På vegne af Saphe søger vi en analytisk stærk og forretningsorienteret Senior Customer Insights & Experience Lead, der arbejder på tværs af hele kunderejsen og omsætter indsigt til klare prioriteringer og handling.
Det er en rolle med stort ansvar, høj kompleksitet og mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på både kundeoplevelse og forretning.
Rollen og konteksten
Som Senior Customer Insights & Experience Lead bliver du ansvarlig for at kortlægge og optimere hele kunderejsen, definere de vigtigste oplevelsespunkter og etablere de målinger, der gør det muligt at forstå og forbedre kvaliteten af kundeoplevelsen. Du vil rapportere til Saphes Chies Experience Officer og kommer til at spille en afgørende rolle i at omsætte indsigter til retning og sikre, at kundeoplevelsen ikke blot bliver noget, man taler om, men noget der aktivt designes, måles og forbedres.
Du vil fra dag ét have en bred organisatorisk indflydelse og et stort forretningsansvar, og du får en rolle med en bred samarbejdsflade på tværs af organisationen. Det er derfor vigtigt, at du kan facilitere samarbejde, skabe fælles forståelse og samtidig stå stærkt i din faglighed.
Dine vigtigste ansvarsområder:
Kortlægning af kunderejsen: Identificere touchpoints, behov og kritiske øjeblikke i kunderejsen og skabe en samlet forståelse af oplevelsen på tværs af organisationen.
Etablering af målinger og indsigter: Indsamling og syntetisering af indsigter på baggrund af både kvalitative og kvantitative data, så Saphe kan måle kvaliteten af kundeoplevelsen på de vigtigste punkter og løbende skabe mærkbare forbedringer.
Facilitering, design og forankring: Drive workshops, tværgående samarbejde og dialoger, der omsætter indsigter til konkrete forbedringer i kundeoplevelsen. Du har det samlede ejerskab for hele ”insight to design” – fra at identificere behov og indsigter til implementering og måling. Samtidig sikrer du, at Experience Design forankres som en central disciplin i organisationen.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring med customer experience, service design, customer journey mapping eller beslægtede discipliner, og at du kan arbejde i krydsfeltet mellem strategi, analyse og oplevelsesdesign.
Du forstår, hvordan man gør en kompleks kunderejse konkret og anvendelig for forretningen. Du kan se mønstre i data, stille de rigtige spørgsmål og omsætte indsigter til handling. Samtidig er du en person, der kan bevæge dig sikkert mellem forskellige fagligheder og skabe fremdrift i et miljø, hvor samarbejde og fælles retning er afgørende. Du hviler i din erfaring, arbejder selvstændigt og har lyst til at tage ansvar i en rolle, hvor du får stor indflydelse.
Desuden lægger vi vægt på, at du:
Har et stærkt analytisk mindset og kan arbejde med både kvalitative og kvantitative målinger.
Kan facilitere processer og workshops og skabe alignment på tværs af forskellige teams og interessenter.
Har forretningsforståelse og kan prioritere ud fra, hvad der skaber værdi for både kunde og virksomhed.
Er nysgerrig på ny teknologi og ser muligheder i at bruge AI som en aktiv del af dit fagområde.
Erfaring er vigtig, men det er især din dømmekraft og din evne til at kombinere faglig tyngde med samarbejdsevne, der gør forskellen. Hos Saphe er det vigtigt, at du både kan stå ved din faglighed og indgå konstruktivt i et miljø præget af høj tillid, direkte feedback og fælles ambitioner. Du behøver ikke nødvendigvis at komme fra en bestemt branche, men du skal have arbejdet med komplekse, kundevendte oplevelser og have lyst til at være med til at forme noget, der stadig er under opbygning.
Saphe
Saphe er på en vækstrejse med en klar mission: at gøre mobilitet smartere og trafikken mere sikker. Millioner af bilister i Europa bruger allerede vores løsninger, og vi udvikler dem løbende med afsæt i stærk teknologi og data.
Du bliver en del af en organisation med høj faglighed og korte veje fra idé til handling, hvor der er reel mulighed for at påvirke både produkt og retning.
Kulturen er præget af tillid, selvledelse og en uformel tone. Vi arbejder tæt sammen på tværs, giver direkte feedback og hjælper hinanden med at lykkes – også når tempoet er højt.
Samtidig er der plads til at være menneske. Vi fejrer vores resultater, har det sjovt undervejs og tror på, at trivsel og kvalitet hænger sammen.
Vi glæder os til at høre fra dig
Hvis du kan se dig selv i rollen, så vil vi glæde os til at høre fra dig.
Upload blot dit CV, det er alt, vi har brug for.
Vi screener løbende og ansætter, når vi finder det rette match.
- Afdeling
- Saphe A/S
- Lokationer
- Aalborg